A Note from the War in Kosovo

Down in the basement I couldn’t see a thing
because, I discovered, I had my sunglasses on.
When I finally took them off
I threw them from me in a rage.

Now I sit and can’t make out the sea
because I have my reading glasses on.
And I can’t read what I’ve written
because the sun’s too bright.

Out of stubbornness I keep my reading glasses on
and nothing
will get me to go down in the basement after the sunglasses!
That’s my life. That’s all of our lives.

That’s how the war continues.

NOTITIE UIT DE KOSOVO-OORLOG

In de kelder zag ik niets
door mijn zonnebril
ontdekte ik toen ik hem eindelijk afzette
en boos weggooide.

Nu zit ik en kan de zee niet goed zien
omdat ik een leesbril op heb
en ook niet lezen wat ik schrijf
omdat de zon te sterk is.

Uit eigenwijsheid houd ik mijn leesbril op
en geen macht ter wereld
krijgt mij ertoe om in de kelder mijn leesbril te gaan halen!
Zo is mijn leven. Zo is het mensenleven.

Zo gaat de oorlog door.

NOTAT FRA KOSOVOKRIGEN

Nede i kælderen kunne jeg intet se
på grund af mine solbriller
fandt jeg ud af, da jeg endelig tog dem af
og smed dem fra mig i vrede.

Nu sidder jeg og kan ikke se havet ordentligt
fordi jeg har læsebriller på
og heller ikke læse hvad jeg skriver
fordi solen er for stærk.

Af stædighed beholder jeg læsebrillerne på
og ingen magt
skal få mig til at gå ned i kælderen efter solbrillerne!
Sådan er mit liv. Sådan er menneskelivet.

Sådan fortsætter krigen.