UGUR, ASAF, BEHÇET

The night I came, shattered,
into my favourite bar
and told about my girlfriend’s death
the day before
they were there, all three:
Ugur, who went out and bought flowers
and asked me to take them with me
when I went
to the place where it happened
Asaf, who later gave me a drawing
and Behçet, the psychiatrist
who offered to help me
with what is called “grief”.
By coincidence they really were there
that night, the three
who two years later were killed
burned in God’s name
by a band of fanatics.

The dried roses
lie in the trunk of my car
Asaf’s drawing
yellows in its frame on the wall.
And as for grief
it surprises me that I could have learned
that word
so many years ago
when what plagued me worst of all
was boredom.

UGUR, ASAF, BEHÇET

De avond dat ik, verpletterd aankwam
in de stamkroeg
en vertelde over de dood van mijn geliefde
de dag ervoor
waren ze er alledrie:
Ugur, die bloemen ging kopen
en me vroeg om ze mee te nemen
als ik weer naar de plek ging
waar het gebeurd was
Asaf die me later een tekening gaf
En Behçet, de psychiater
die aanbood me te helpen
met wat “rouw” wordt genoemd.
Bij toeval waren ze er inderdaad
die avond, die drie
die twee jaar later werden gedood
verbrand in de naam van God
door een schare fanatici.

De gedroogde rozen
liggen in het bagageruim van mijn auto
Asafs tekening
Vergeelt in haar lijst aan de muur.
Wat de rouw betreft
verbaast het me dat ik dat woord
zoveel jaar geleden
geleerd kan hebben
toen dat wat me het meest stoorde
verveling was.

UGUR, ASAF, BEHÇET

Den aften jeg ankom, knust
til stambaren
og fortalte om min kærestes død
dagen før
var de der alle tre:
Ugur, som gik ud og købte blomster
og bad mig om at tage dem med
når jeg engang rejste
til det sted hvor det var sket
Asaf som senere gav mig en tegning
og Behçet, psykiateren,
som tilbød at hjælpe mig
med det der kaldes for “sorg”.
Ved et tilfælde var de der faktisk
den aften, de tre
som to år senere blev dræbt
brændt i Guds navn
af en skare fanatikere.

De tørre roser
ligger i bagagerummet på min bil
Asafs tegning
gulner i sin ramme på væggen
Hvad sorgen angår
undrer det mig at jeg kan have lært
dette ord
for så mange år siden
da det som plagede mig værst af alt
var kedsomhed.